søndag

LANGTIDSBAGTE SEMIDRIED TOMATER

Langtidsbagte semidried tomater - Mit livs kogebog

I går spredte der sig den dejligste duft i hele vores hus, jeg havde nemlig ovnen i gang med, at lave langtidsbagte semidried tomater. Det er efterhånden længe siden, jeg sidst har lavet dem, men faldt over nogle smukke solmodne cherrytomater den anden dag, som nærmest stod i kø for, at blive til disse små lækre himmerigsbidder.


Jeg laver dem altid lidt på slump, men i går blev det nogenlunde som ridset op nedenfor og resultatet blev helt eminemt. Tomaterne er fantastiske til tapas, salat, sandwich, pizza og meget meget mere.

LANGTIDSBAGTE SEMIDRIED TOMATER 

Ca. 500 gr cherrytomater (gerne i flere farver og former)
1 1/2 dl olivenolie
2 - 3 spsk balsamicoeddike
1 - 2 tsk sukker
4-5 fed hvidløg (skåret tyndt og fint)
1-2 spsk Santa Maria krydderurtemix med hvidløg
Flagesalt
Frisk rosmarin

Vask tomaterne og halvér dem (gerne på "mavesiden")

Bland hvidløg, krydderi, sukker, salt, sukker, balsamico og olivenolie.

Læg tomaterne i en bradepande med skærefladen op og dryp med krydderurteolien.

Læg til sidst friske rosmaringrene over og stil i ovnen på 90 grader i ca. 4 timer. Ca én gang i timen dryppes med lidt ekstra olie.

Kan opbevares et par uger på glas overhældt med olie.

Langtidsbagte semidried tomater - Mit livs kogebog

Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? :)

2 kommentarer:

  1. Uhm jeg elsker også duften af langtidsbagte tomater der breder sig i hele hytten og så smager de ikke minørs fantastiske (-:

    SvarSlet