lørdag

BLÅBÆR MED YOGHURT COATING & LAKRIDS

Blåbærsnacks med græsk yoghurt og lakrids - mit livs kogebog

Selvom det godt nok er isnende koldt udenfor, så fik jeg alligevel lyst til, at lave disse små lækre snacks den anden dag. Det eneste du skal bruge er blåbær, lidt græsk yoghurt og lidt rålakridspulver. Det sidste kan udelades, men hvis man er glad for lakrids, så er det altså bare lige prikken over i'et på denne lille lækre snack. Ellers så prøv evt. at erstatte lakridsen med en god mørk chokolade



BLÅBÆR MED YOGHURT COATING & LAKRIDS

250 gr blåbær
3-4 spsk græsk yoghurt
2 tsk rålakridspulver (jeg har brugt RAW fra Johan Bülow)

Skyl blåbærene og dryp af.

Vend dem i den græske yoghurt, så alle bær dækkes.

Fordel dem på et stykke bagepapir en en beholder der kan gå i fryseren. Skil dem ad med to gafler.

Drys med lakridspulver og stil dem på frys. De er klar efter ca. 30-40 minutter. Mums!

2 kommentarer: